Tallene
Først, tallene fra 1 til 10:
1 – ichi, itsu
2 – ni
3 – san
4 – shi, yon
5 – go
6 – roku
7 – shichi, nana
8 – hachi
9 – kyuu
10 – juu
11-19 dannes ved at sige juu foran ener-tallene: 17 hedder juu-shichi
Til tal fra 20 til 99 gør japanerne ligesom nordmændene, og siger f.eks. to-ti-en for 21: ni-juu-ichi, for 46: shi-juu-roku, og for 90: kyuu-juu.
100 hedder hyaku, og 365 hedder san-byaku-roku-juu-go. 600 hedder roppyaku, og 800 hedder happyaku.
1000 hedder sen, og så har vi vist ikke brug for at tælle flere armbøjninger, vel?
